Meget mere SuperBest
Det nye SuperBest øger sortimentet med 1000 varer for at leve op til positionen som Danmarks fødevaremarked.
– Det er stadig vores ambition at være hele Danmarks fødevaremarked. Vi vil inspirere og gøre det nemt for kunderne at vælge gode fødevarer af kvalitet. Vi ser det som vores position i det discountland, vi lever i. Der er selvfølgelig også SuperBrugsen, men vi vil gerne have et bredere sortiment og opleves friskere end dem, fortæller Per Christiansen, der er formand for SuperBest.
Satser på friskvarer
Kæden vil satse bredt på friskvarer, hvor man vil bestræbe sig at blive bedst på frugt og grønt, i slagterafdelingen, på alle former for kød og mejerivarer.
– Også indenfor kolonialområdet vil sortimentet få et nøk opad. Hvor det før har været butikkerne, der skulle håndtere bredden, vil det nu være SuperGros, der sørger for et mere ensartet sortiment, fortæller Per Christiansen.
Læs mere i Dansk Handelsblad