23948sdkhjf

Discount vinder frem med lukkelov

Ifølge en ny prognose vil discountbutikkerne have 45 procent af dagligvaresalget i 2020.
Liberaliseringen af lukkeloven vil flytte omsætning for flere milliarder kroner.

Retail Institute Scandinavia vurderer, at discountbutikkerne vil brage frem i de kommende år, mens de mindre supermarkeder, nærbutikker og kiosker bliver de store tabere i den indædte kamp om kunder og markedsandele. Det skriver Jyllands-Posten.

Tvunget til prisnedsættelser

- Discountbutikkerne vil ifølge vores nyeste prognose i 2020 have 45 procent af salget af dagligvarer. Det er samme niveau som Tyskland, og en langt højere andel, end vi spåede for et år siden, siger Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, til Jyllands-Posten.

Coop har allerede taget konsekvensen af udviklingen ved at omdanne 15 SuperBrugsen-forretninger til Fakta-butikker. Desuden er både Føtex og Dagli’Brugsen blevet tvunget til at sænke priserne, eftersom de mistede kunder til discount.

Indkøbsmønstre i opbrud

Den nye lukkelov gør det muligt at handle i discountbutikkerne i flere timer af døgnet, og det har sat gang i udviklingen.

- Indkøbsmønstrene er i opbrud. Jeg forventer, at der vil blive flyttet omsætning for 2-3 milliarder kroner på grund af lukkeloven, siger detailhandelsekspert Bruno Christensen, direktør i Detailhandels Promotion, til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.41