23948sdkhjf

7-Eleven får nye kunder via Facebook

4000 fans på 7-Elevens danske fanside på Facebook er på et år vokset til godt 85.000, og når de aktive fans skriver på siden, spreder de budskabet om 7-Eleven videre via deres venner og venners venner.
Det betyder, at 7-Eleven på en rigtig god dag bliver nævnt på 400.000 danskeres Facebook-side.

- Vi er meget bevidste om, at når vi er på Facebook, skal vi også bruge de nødvendige ressourcer. Til gengæld kommer vi i dialog med vores kunder og får inviteret nogle ind i vores butikker, som måske ellers ikke ville komme. Forhåbentlig oplever de, at vi har noget, som kan dække deres behov, siger Bo Velling-Theisen (fotoet), marketingchef i Reitan Convenience Denmark A/S.

Når 7-Eleven lægger de såkaldte Facebook Offers ind på det sociale medie, kan siden have 30.000 aktive brugere på en gang, og nogle af dem siger ja til, at deres venner må få et vide, at de går i 7-Eleven. På den måde spreder budskabet sig, og 7-Eleven oplever en såkaldt viral markedsføring.

Dialogen på Facebook handler om 7-Elevens produkter, konkurrencer og kundernes gode og dårlige oplevelser i butikkerne.

- Vi får at vide, hvad kunderne synes på godt og ondt. Det er let at komme af med en dårlig oplevelse, og vi vil selv-følgelig også gerne høre de gode oplevelser. Men når en kunde klager, kan vi vende oplevelsen til noget positivt, når vi svarer, og kunden oplever at blive taget alvorligt. Ind i mellem beder vi kunden maile til os, og så ringer vi ham eller hende op, siger Bo Velling-Theisen.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156