23948sdkhjf

Analyse: Her er danskernes chipsvaner

Chips er mere populære blandt jyder end sjællændere, mens indtaget fordeles ligeligt mellem kvinder og mænd.
Chips er et større hit i Jylland end på Sjælland, viser en ny undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget.

På en helt almindelig hverdagsaften spiser 3 ud af 100 jyder chips efter aftensmaden, mens det samme gælder for under 2 af 100 nordsjællændere. Københavnerne placerer sig cirka midt mellem de to yderpoler.

Til gengæld er der ingen nævneværdig forskel på chipsindtaget blandt henholdsvis kvinder og mænd, viser undersøgelsen, som også kan udnævne lørdag til den helt store chipsdag i Danmark.

Lav indkomst = flere chips
Således er der chips på bordet i godt 5 procent af alle danske hjem om lørdagen, mens tallet er lidt over 4 procent på fredage.

Endelig skal det med, at indtaget af chips tilsyneladende også flugter med danskernes personlige indkomst. Gruppen med en lav personlig indkomst spiser således oftere chips end gruppen med en mellem personlig indkomst, som igen spiser flere chips end gruppen med en høj personlig indkomst.

Se de detaljerede statistikker om chipsindtaget her .

Kilde: FDB Analyse

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078