Slagteren falder med SuperBrugsen
SuperBrugsen i Hanstholm Centret vil i den kommende tid blive ændret til en Fakta-butik.
Særligt det faktum, at slagteren forsvinder med ændringen, beklages, ifølge Thisted Dagblad.
Ændringen fra SuperBrugsen til Fakta finder sted flere steder i landet. Det skyldes ifølge informationschef hos Coop Jens Juul Nielsen, at der er større interesse for discount. Medarbejderne vil så vidt muligt blive omplaceret internt i Coop.