23948sdkhjf

Harboe får bøde for giftig maltekstrakt

Harboes Bryggeri skal betale 80.000 kr. i bøde for at have brugt en maltekstrakt, der overskred de tilladte grænseværdier.
Fødevarestyrelsen har udstedt en bøde på 80.000 kr. til Harboes Bryggeri, som har brugt en maltekstrakt, der overskred de tilladte grænseværdier.

- Virksomheden har ikke foretaget korrekt tilbagetrækning på solgt maltekstrakt med overskridelse af grænseværdierne på Ochratoxin A. Virksomheden har ikke trukket produkterne tilbage, og Fødevarestyrelsen og kunden er ikke blevet orienteret omkring overskridelsen af grænseværdierne, fremgår det af den efterfølgende kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen ifølge Sjællandske.

Ser med stor alvor på sagen
Normalt udløser en sådan overtrædelse bøde på 40.000 kr., men den er fordoblet i tilfældet, fordi Harboes Bryggeri regnes for at være ”en stor virksomhed”.

Det er normal praksis på området, oplyser Henning Knudsen, der er fødevarechef i Fødevareregion Øst.

- Fødevarestyrelsen betragter det altid med alvor, når varer ikke bliver trukket korrekt tilbage og aftagere og myndigheder ikke informeres, som de skal, ifølge lovgivningen. Ochratoxin A er i de påviste mængder ikke akut toksisk, men grænseværdien er overskredet, og produktet må derfor ikke omsættes, siger han til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095