23948sdkhjf

Store bagerkæder åbner nye butikker

Både Lagkagehuset og Reinh van Hauen åbner i denne uge nye butikker i henholdsvis Vejle og på Frederiksberg.
Krisen kradser i bagerfaget, men de store kæder går tilsyneladende uden om den økonomiske nedtur.

Således benytter både Lagkagehuset og Reinh van Hauen denne uge til at åbne nye butikker to forskellige steder i landet.

Lagkagehuset åbnede tirsdag kædens 22. butik i Torvegade 1 i Vejle, hvor der vil være plads til op mod 50 ansatte.

- Vi skal have et sted mellem 800 og 1000 ekspeditioner om dagen, for at tingene løber rundt. Men det forventer vi også at få, for det har vi i alle de øvrige byer, vi har forretning i, siger medejer Steen Skallebæk til Vejle Amts Folkeblad.

Handler om kvalitet
Konkurrenten fra Reinh van Hauen (RvH) åbner i morgen en ny butik tæt på Frederiksberg Center på Falkoner Allé. Det er det traditionsrige familiebageris største investering nogensinde.

Og for bagermester Klavs van Hauen, der er fjerde generation i bageriet, er opskriften på succesen klar.

- Vi går aldrig på kompromis. Dette er håndværk fra ende til anden. Det handler om kvalitet, kvalitet og så mere kvalitet, siger han til Børsen.

RvH har i dag over 150 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09