23948sdkhjf

Føtex i offensiven

Føtex tager kampen op med discountbutikkerne ved at indføre 'Prismatch', der ifølge kæden selv sikrer den laveste pris på alle de kendte brands.
Fremover behøver du ikke længere gå i discount-forretninger for at få de kendte, daglige mærkevarer som Kellogg’s, Heinz eller Coca-Cola til den laveste pris, postulerer Føtex, der fra i dag lancerer sit nye koncept 'Prismatch'.

- Den laveste pris på de kendte brands får du, hvis du handler i føtex, lover den nye direktør for føtex, Mette Maix.

Altid de billigste mærkevarer
'Prismatch' er specifikt designet til, at forbrugerne kan ordne de daglige indkøb på ét sted, uden at skulle spekulere på, om mærkevarerne kan købes billigere andre steder.

- Krisen har fået os til at spare, og derfor vælger danskerne tit discountbutikkerne, når de skal købe ind. Vi vil selvfølgelig hellere have dem til at gå i føtex, og derfor indfører vi 'Prismatch'. Det er kundens sikkerhed for, at vores pris på deres samlede indkøb af alle mærkevarer som Kellogg's, Ariel og Coca-Cola altid er ligeså lav som i den billigste discountforretning, siger Mette Maix.

Konceptet 'Prismatch' betyder helt enkelt, at føtex sikrer, at føtex til hver en tid matcher prisen på mærkevarerne i indkøbskurven med en tilsvarende kurv fra den billigste af discountbutikkerne Rema 1000, Fakta, Aldi og Lidl.

- Det gælder også de fire forretningers ugentlige tilbud på f.eks. Arla-mælk, tre poser Merrild-kaffe eller en kasse Coca-Cola, fastslår direktøren.

Om rabatten
Rabatten udregnes ved, at uafhængige konsulenter ugentligt besøger de fire discountkæder og tjekker deres priser. Samtidig tjekkes konkurrenternes tilbudsaviser. Når kunden kommer til kassen i føtex, regner kasseapparatet automatisk en eventuel prisforskel ud på den samlede kurv.

- Til gengæld behøver du ikke løbe hele byen rundt eller pløje alle tilbudsaviserne igennem for at se, hvor du samlet set kan lave det billigste indkøb af mærkevarerne. Det har vi gjort for dig, siger Mette Maix.

Det samlede indkøb skal være på mindst 200 kroner, ligesom der er nogle andre tekniske begrænsninger.

- Prismatch-konceptet er specifikt målrettet den daglige indkøbstur. Dér mener vi til gengæld også, at vi tilbyder noget helt unikt, siger Mette Maix afsluttende.

Se mere på www.foetex-prismatch.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098