23948sdkhjf

Hyppig Ikea-kunde blev lidt for kreativ med selvbetjeningen

En 42-årig mand var i december 2021 nærmest daglig kunde i Ikea, men han var bestemt ikke den slags trofaste kunder som møbelgiganten ønsker.

Han snød nemlig hver gang, han skulle betale for sine varer i selvbetjeningskasserne. Omkring 14.000 kroner gav den 42-årige sig selv i ulovlig rabat.

Det skriver Nordjyske

Det kostede ham onsdag 30 dages betinget fængsel for tyveri og bedrageri.

Byttede rundt på stregkoder

I nogle få tilfælde undlod den 42-årige simpelthen bare at scanne alle varer. Men i de fleste tilfælde var han mere kreativ.

Inden han skulle betale ved selvbetjeningskasserne, havde han nemlig været rundt i Ikea og pillet stregkoder af nogle billige varer - som f.eks. hyldeknægte og dækkeservietter - og sat dem på andre, dyrere varer. På den måde kunne han f.eks. nøjes med at betale 190 kroner i stedet for 1.174 kroner, som varerne reelt kostede.

I andre tilfælde snød den 42-årige ekspedienterne i Ikea. Først købte han en vare og betalte fuld pris for den. Han tog derefter varen med ud, og gik så ind i Ikea igen og fandt den samme vare. Ved kassen viste han så bon'en på den første vare og bildte ekspedienten ind, at han allerede havde betalt for varen.

Ikea fattede mistanke

Ikea fattede dog mistanke til bedrageriet, og 28. december blev den 42-årige opdaget, da han igen ved selvbetjeningskasserne var ved scanne varer, som han havde forsynet med forkerte stregkoder.

I Retten i Aalborg erkendte den 42-årige størstedelen af forholdene. Han forklarede, at han havde økonomiske problemer, fortæller Janni Nørgaard.

Han valgte at modtage dommen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078