23948sdkhjf

Kim skal åbne landets største Plantorama-center: Én ting glæder han sig ekstraordinært til

Der er travlt i den spirende Plantorama-forretning i Taastrup.

Danmarks største bliver det - og det kræver sit mandskab og sine timer at få stablet på benene. 

Således fanger RetailNews butikkens chef, Kim Schou Hansen, midt i arbejdet nogle uger inden den store åbning. 

- Der er ansat 60 mand, der hjælper med opsætning af varer, og så har der været imod 120 håndværkere i aktion for at sikre, at vi bliver klar til første åbningsdag, forklarer han. 

- Der skal en lille smule til for at gøre Danmarks største Plantorama klar, supplerer Kim Schou Hansen. 

Der er plads til grin og overskud, selvom åbningsdagen nærmer sig. 

Personlig motivation

- Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg sælger. Det er ikke det, der motiverer mig. Det gør i stedet det at skabe resultater gennem mennesker og udvikle på min medarbejderstab. Det driver mig. Så er det lige meget, om det er boligartikler eller en hortensia, der skal sælges, siger Kim Schou Hansen. 

Selvom han skal stå i spidsen for Danmarks største af sin slags, er det ikke hverken indholdet i butikken eller varerne på hylderne, der har hans største interesse. 

Fakta om Kim Schou Hansen

  • Har været ansat i seks år i Plantorama
  • Hidtil har han været butikschef i Plantorama Hillerød
  • Han har været i detailhandlen, siden han var 22 år gammel
  • Han har været leder, siden han var 24 år gammel - og har derudover også en fortid som butikschef i både Silvan og elektronikbranchen.

Men der bliver rigeligt med plads til varerne, når det 15.000 kvadratmeter store plantecenter åbner i næste uge. 

- Det er med en vis portion stolthed og ærefrygt, at jeg sagde ja tak til at stå i spidsen for det kommende største have- og oplevelsescenter i Danmark. Det er vanvittigt spændende at starte noget nyt op. Det er interessant, hvordan kunderne herude i Taastrup tager imod os. 

- Man skal være opmærksom på, at når man driver noget, som er det største, medfølger der mere opmærksomhed på omsætning, omkostninger med mere. Det fokus skal man være bevidst om i sin hverdag, og man skal forstå, at man skal gå forrest og være et godt eksempel i forhold til de øvrige butikker i kæden, siger Kim Schou Hansen.

Kæmpe åbningsweekend

I Plantoramas første åbne timer i næste weekend byder butikken på events for hele familien med besøg fra flere af kædens faste leverandører. 

Og stort - det bliver det. 

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at vise, hvad Plantorama Taastrup kan byde på. Det bliver kæmpestort i åbningsweekenden, men lige så meget glæder jeg mig til at vise butikken frem resten af året, siger han. 

Ligeledes åbnes det store legeområde Spirestrup samt restauranten Restorama, og derfor håber Kim Schou Hansen, at det kommer til at summe af liv. 

- Der er så mange småelementer i oplevelsen af Plantorama, men jeg tror, jeg vil fremhæve den samlede oplevelse, det er at tage en tur rundt i centret. For hele essensen af Plantorama Taastrup bliver oplevelsen.

- At man som besøgende får følelsen af, at her er man velkommen, både til at søge inspiration til haven, men også for at få en oplevelse for børnene i vores legeområde, lækker mad eller en kaffe i vores restaurant eller en tur igennem afdelingen Dyreliv, hvor der er masser af dyr at hilse på. Jeg er stolt af, at vi kan tilbyde så meget, og jeg håber og tror på, at rigtig mange vil benytte sig af det, siger han. 

Den nye Plantorama-butik i Taastrup har første åbningsdag fredag 10. marts. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136