23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Afskaf denne pligt - og let arbejdet for detailhandlen

Det skal være nemmere at være butik og handle med kunder, der vil betale med kontanter. 

Sådan har meldingen fra Dansk Erhverv lydt længe i retningen mod landets lovgivende parter på området - og nu har organisationen selv præsenteret et konkret udspil, der skal gøre op med den nuværende kontantpligt. 

Dette indeholder Dansk Erhvervs forslag

  • Dele af dagligvarehandlen forpligtes fortsat til at tage imod kontanter, dog alene fra kl. 8:00 til 18:00, og med mulighed for at sige nej tak til 500 kroner- og 1.000 kroner-sedler, samt med mulighed for at søge dispensation, hvor der er særlige forhold for den konkrete butik
  • Alle øvrige betalingsmodtagere gives mulighed for at sige nej tak til kontanter, herunder udvalgsvarebutikker, hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder, forlystelsesparker, madmarkeder med flere
  • Visse udbydere af sundhedsydelser vil fortsat være forpligtet til at tage imod kontanter i hele åbningstiden, jf. bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden
  • Bankerne skal indgå et sektorsamarbejde, som gør det muligt henholdsvis at købe og deponere kontanter i en hvilken som helst bank, uanset kundetilhørsforhold, så længe filialen har en kontantkasse

Kilde: Dansk Erhverv

- Udviklingen taler sit klare sprog. Færre og færre anvender kontanter, og det er på høje tid, at vi ser på reglen om, at butikker er forpligtigede til at tage imod kontanter. Det er helt enkelt utidssvarende at tvinge butikkerne til at opretholde et system til håndtering af kontanter, har chefkonsulent i Dansk Erhverv, Henrik Lundgaard Sedenmark, tidligere udtalt

Og det bliver ifølge Dansk Erhverv kun sværere at tage imod kontanter som betalingsmiddel for den danske detailhandel. 

- Kravet om, at alle betalingsmodtagere skal tage imod kontanter, står ikke længere mål med danskernes brug af kontanter og er dermed gradvist blevet en større og større byrde for betalingsmodtagerne. For en række betalingsmodtagere, står det at tage imod kontanter ikke mål med gevinsten ved at sælge varer mod betaling i kontanter, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. 

Fakta om kontantbetaling

  • 88 procent af betalinger og 91 procent af værdien af betalinger i fysisk handel foretages i dag elektronisk
  • I 2021 blev hver femte betaling i supermarkederne foretaget med kontanter, mens det alene var cirka hver ottende betaling på tværs af den samlede fysiske handel
  • En afskaffelse af kontantpligten er ikke en afskaffelse af kontanterne. Cirka 90 procent af butikkerne vil fortsat tage imod kontanter, viser undersøgelse fra Dansk Erhverv
  • Ved at kræve at dele af dagligvarehandlen, samt visse udbydere af sundhedsydelser, fortsat skal tage imod kontanter bliver ingen borgere efterladt uden mulighed for at kunne klare sig med kontanter

Kilde: Dansk Erhverv

Se nøgletal for:
Læs mere om: kontanter
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.684