23948sdkhjf

Slut med tilfældigheder: Storcenter bruger hjerneforskning i ny butiksteknologi

Det skal ikke længere være en mavefornemmelse, der bestemmer, hvordan butikkerne i Aalborg Storcenter skal indrette deres salgskvadratmeter

Et nyt teknologisk tiltag skal hjælpe butikkerne i Aalborg Storcenter med at indrette deres butikker. 

Værktøjet hedder Predict og er udviklet af hjerneforsker Thomas Ramsøy. Det skal kort sagt guide butikkerne til at bringe deres salg og omsætning i vejret - udelukkende ved at gentænke indretning af butikslokalet og salgshylderne i butikken, forklarer center manager i Aalborg Storcenter, Niels Adolfsen. 

- Predict kan med stor sikkerhed forudsige hvordan en annonce, hjemmeside eller en butiksindretning opleves af kunderne. 

- En bedre kundeoplevelse og dermed et højere salg i butikkerne i centret kan komme til at betyde rigtig meget i en tid, hvor der er ekstra kamp om kunderne. Vi ser derfor vores tilbud til butikkerne om at få vurderet deres indretning og skiltning i Predict som et super godt tilbud, og vi er sikre på, at resultaterne kommer til at gøre en forskel, siger Niels Adolfsen i en pressemeddelelse. 

Hvad er Predict? 

  • Predict forudsiger både, hvad vi kigger på, og hvor virkningsfuld en annonce eller butiksindretning er
  • Predict er baseret på flere end 120.000 målinger med EEG-hjernescannere og eye-tracking
  • Dette er lagt op i en AI-motor, der bruger erfaringen herfra til med 95 procents sikkerhed at forudsige, hvordan en kunde reagerer.
  • Predict er udviklet af den danske forsker og forfatter Thomas Ramsøy, der er anerkendt som en af verdens dygtigste forskere i anvendt hjerneforskning og har en Ph.d. i neurobiologi og neuroimaging fra Københavns Universitet

Håbet for Aalborg Storcenter er at forbedre markedsføringen for butikkerne med to til tre procent - og selvom projektet stadig er i sin spæde start, er Niels Adolfsen ganske fortrøstningsfuld med sin teknologiske investering. 

- Predict kan også bruges til at vise, hvad kunderne ser på, når de går igennem en butik, og dermed som et værktøj til at få placeret skiltning og varer bedst muligt.

- Vi er allerede efter kort tid meget tilfredse med den nye viden vi har fået, og er sikre på at det her er fremtiden, siger han. 

Ifølge Niels Adolfsen er man i Aalborg Storcenter blandt landets første til at tage den nye teknologi i brug. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Shoppingcentre teknologi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.625