23948sdkhjf

Det sker: Når maden serveres digitalt

Konference: Hvis ikke du er på nettet, eksisterer du ikke – det gælder også for dem, der laver mad, uanset om det er en global fødevarekoncern eller et lokalt pizzeria.
Stadig mere mad serveres nu online.

Moderne forbrugere er nemlig vilde med den digitale verdens mange muligheder. Konstant logger flere på. Døgnet rundt surfes der på nettet. Og endnu flere forbrugere trykker godkendt på endnu en digital ordre.

Vi står midt i en udvikling af dimensioner, for detailhandlen er der nærmest tale om en revolution. For den moderne forbrugers præferencer og indkøbsvaner forandrer sig i den grad i takt med udviklingen – også når det gælder fødevarer.

Verden rundt vælger stadig flere forbrugere nemlig at købe maden online, hvad end det er i et e-supermarked, hos en lokal sushibar, eller det drejer sig om en kop friskbrygget kaffe to go.

Alt mens madopskrifterne hentes på de lækreste sites, indkøbssedlen udfyldes på den app med den bedste funktionalitet, og foodies (madentusiaster) verden over mødes på bloggen, hvor de poster lækre retter, favoritprodukter, giver gode råd og får nye trends til at krydse verdenshavene på split-sekunder.

Dansk Fødevare Forum sætter fokus på den digitale udvikling, og hvilken indflydelse den har på folks daglige fødevareforbrug.

Kom og få et overblik over, hvilke mange muligheder den digitale verden byder på i fødevare-sammenhænge mod 2020.

• Bliv opdateret på de seneste trends og tendenser
• Få et indblik i den ”digitale” kundes præferencer
• Se gode cases, som kan tjene til inspiration
• Få konkrete redskaber til, hvordan I kan blive synlige og søgbare på nettet
• Mød andre med samme udfordringer
• Og hør samtlige oplægsholderes bud på, hvilken indflydelse de nye digitale forbrugesvaner vil få for fremtidens fødevareforbrug

Tid og sted:
Tirsdag den 27. november 2012 kl. 9.30-16.00

Marketenderiet
Gammel Køge Landevej 22
2500 Valby

Pris, detaljeret program og tilmelding kan ses her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078