23948sdkhjf

Projektudbyder har haft bedste år nogensinde

Både dagligvarekæder, fastfoodrestauranter og større kædebutikker har været involveret i de ejendomsprojekter, som Blue Capital har udbudt i kalenderåret 2022. 

Det har kastet 11 konkrete projekter af sig til en samlet værdi af tæt på 400 millioner kroner - 396,2 millioner kroner for at være helt præcis. 

Blue Capital skriver selv i en pressemeddelelse, at markedet ellers har været præget af opbremsning og modvind i store dele af detailhandlen på grund af høj inflation og lav forbrugertillid. 

- Vi er glade for, at investorerne i et ellers vanskeligt år har taget godt imod de projekter, vi har sendt på markedet, og i 2022 opnår vi vores hidtil bedste driftsresultat, siden virksomheden blev stiftet i 2010. 

- I Blue Capital samarbejder vi med veldrevne og solide kæder og virksomheder, som tænker langsigtet og derfor gerne indgår lange lejekontrakter, og det giver sikkerhed for investorerne, siger Martin Kibsgaard Jensen, der er administrerende direktør i Blue Capital, i en pressemeddelelse. 

Igennem tiden har Blue Capital stået for 90 ejendomsprojekter til en samlet værdi af over tre milliarder kroner. 

Blue Capitals ejendomsprojekter i 2022

  • Udbudt i januar – Haslev – SuperBrugsen, OK benzintank og outlet-butik (39,0 mio. kr.)
  • Februar – Brønderslev – Dollarstore-storbutik (nybyggeri) (35,4 mio.)
  • April – Kalundborg – Elgiganten (nybyggeri) (31,2 mio. kr.)
  • Maj – Thisted – Elgiganten og T.Hansen (nybyggeri) (47,7 mio.)
  • Juni – Tilst i udkanten af Aaarhus – jem & fix, Fitness World og Rigtig Kaffe (delvis nybyggeri) (78,5 mio.)
  • August – Bjerringbro – Jysk-storbutik (nybyggeri) (19,5 mio.)
  • September – Grenaa – Netto samt flere mindre butikker og kontorlokaler (50,5 mio.)
  • November – Rødekro v/ Aabenraa – Sunset Boulevard (med solceller, ladestation til elbiler) (17,0 mio.)
  • November – Haderslev – Burger King (16,2 mio.)
  • December – Silkeborg – 365discount-butik (om-/tilbygning) og OK-tank/vaskeanlæg (25,8 mio.)
  • December – Gørlev og Dianalund på Vestsjælland – To 365discount-butikker samt OK-tank (35,4 mio. - udbudt 20. december)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074