23948sdkhjf

Stark når milliardmilepæl - leverer rekordregnskab

Stark Danmark har løftet salget, så det for første gang krydser ti milliarder. Markedet peger dog ned i 2023

Corona, vareknaphed og tårnhøj inflation. Kriser har der været nok af, men alligevel har Danmarks største forhandler af byggematerialer, Stark Danmark, nået en milliardmilepæl.

I det skæve regnskabsår 2021/22 nåede Stark Danmark en omsætning på ti milliarder kroner. Det er første gang i virksomhedens historie, at salget krydser den grænse.

Det er ifølge økonomidirektør Troels Vibholm tilfredsstillende. Særligt med tanke på de førnævnte udfordringer.

- Derfor har det på mange måder været et vanskeligt år, hvor det har været afgørende, at vi er lykkedes med at fastholde den gode service af vores kunder, siger han i en pressemeddelelse.

Stark Danmark har i regnskabsåret løftet sit salg med 16 procent. Samtidig er årets resultat steget med mere end 40 procent til 534 millioner kroner.

Udfordringerne ser ifølge Troels Vibholm ud til i et vist omfang at fortsætte ind i det nye år. Han forventer et mere normalt marked efter to år med en meget høj aktivitet.

Det er den høje inflation, som vil påvirke byggeriet, give høje priser på byggematerialer og føre til en nedgang i boligsalget, spår han.

Økonomidirektøren ser dog omvendt muligheder inden for energirenovering.

- Alt i alt forventer vi næste år et let nedadgående marked, hvor Stark Danmark vil holde fast i strategien om at udbygge vores services og netværk af forretninger, lyder det.

Stark Danmark

  • Stark Danmark beskriver sig selv som Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer
  • Kæden har 84 forretninger i Danmark og Grønland og beskæftiger over 2500 medarbejdere.
  • Selskabet er en del af Stark Group med en omsætning på 45 milliarder kroner og cirka 12.500 medarbejdere i Norden og Tyskland.
  • I sidste uge kunne byggemarkedsselskabet fortælle, at det også går ind på det britiske marked med købet af Saint-Gobain Building Distribution. 
  • Selskabet ejer og driver over 600 forretninger og distributionscentre.
  • Handlen omfatter nogle af Storbritanniens førende brands inden for salg og distribution af byggematerialer til professionelle håndværkere. 
  • Prisen lød på cirka 6,4 milliarder kroner.
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095