23948sdkhjf

Dagligvarebutik lukker efter 134 års eksistens

Som en direkte konsekvens af stigende energipriser og en tårnhøj inflation, besluttede Coop i sidste uge at lukke 12 Dagli'Brugser på landsplan

Én af disse er Dagli'Brugsen i Lime på Djursland. 

Dagligvarebutikken er også blevet offer for den igangværende krise, og det har Coop-koncernen altså derfor taget konsekvensen af. 

Det skriver TV2 Østjylland

- Vi har i rigtigt mange år kæmpet med næb og klør for at få tingende til at hænge sammen, og især de sidste fire år har pilen også med jeres hjælp vendt den rigtige vej. Men vi har også alle årene kørt med et underskud, og vi må bare erkende, at denne energikrise, vi er i lige nu, bare koster meget, skriver butikschef  i Dagli'Brugsen Lime, Nicolai Pedersen, i et Facebook-opslag. 

Hans butik har mere end 134 år på bagen, men i starten af 2023 er det slut. 

Sidste åbningsdag for Dagli'Brugsen i Lime er 24. februar næste år. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047