Lokal Kvickly skærer i åbningstiden - af tre forskellige hensyn
Kvickly i Grindsted forsøger noget helt nyt mellem jul og nytår.
I stedet for de sædvanlige åbningstider fra 8 morgen til 21 aften, skærer varehuschef Thomas Bæk nu en time af åbningstiden i aftentimerne - og to af selvsamme i weekenderne.
De nye åbningstider hedder derfor 7 morgen til 20 aften i hverdagene - og 7 morgen til 19 aften i weekenderne.
Og det er der tre forskellige årsager - og hensyn at tage - til.
- Økonomien er meget lille de sene timer. Det har også at gøre med trivsel for personalet, som slipper for at komme så sent hjem, og så har det endelig noget at gøre med, at vi gerne vil spare på lys og energi, siger Thomas Bæk ifølge mediet.
Han uddyber, at en potentiel fjerde årsag kan være, at mængden af butikstyverier er størst i aftentimerne - og skærer man en enkelt eller to af disse fra, bør logikken tilsige, at butikstyverierne også bør falde.