23948sdkhjf

Dansk Erhverv kalder ændring i amerikansk inflation for "fremragende nyt"

Inflationen i november i USA var 7,1 procent. Det var både lavere end forventet og lavere end i oktober

Forbrugspriserne i USA faldt i november en smule.

Det viser de amerikanske inflationstal, der tirsdag eftermiddag er blevet offentliggjort. Det skriver finansmediet MarketWire.

Inflationen faldt i november til 7,1 procent. Det var lavere end økonomernes estimat på 7,3 procent og også lavere end de 7,7 procent i oktober.

Tallet er "fremragende nyt". Det udtaler seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.

- Den aftagende inflation er fremragende nyt, fordi det indikerer, at renteforhøjelserne fra den amerikanske centralbank nu så småt er begyndt at virke.

- Samtidig er der tegn på, at det globale prispres er aftagende, og at fragtraterne er faldet mærkbart.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062