23948sdkhjf

Nu vil Netto bonfejl til livs: Ny teknologi kan blive løsningen

Netto-kunder har oplevet flere fejl på deres kvitteringer, og det vil koncernen nu gøre op med

En henvendelse på Twitter fra en Netto-kunde har været kilde til en potentiel ændring i landets butikker. 

Det skriver DetailWatch

Kunden beskriver, hvordan hun ofte har oplevet, at priserne på de varer, hun køber, er 1-2 kroner dyrere ved kassen, end de står til på varernes hyldeforkanter - og det har frustreret hende. Og efterfølgende har flere kunder bakket op om denne oplevelse. 

Det har fået Salling Group, der ejer Netto-kæden, til at reagere. 

- Selvom vi gør alt, hvad vi kan, så må vi konstatere, at der sker fejl, og derfor tester vi i øjeblikket også elektroniske hyldeforkanter i nogle Netto-butikker. For så kan vi med et tryk på en knap sikre, at den pris, der er i kassen, også er den, der er på hyldeforkanten, siger Henrik Vinther Olesen, der er vicedirektør i Salling Group.

I Bilka og Føtex, som også er en del af Salling Group, har man allerede elektroniske hyldeforkanter. Systemet skal dog først testes i Netto-kæden også, før man vil træffe en endelig beslutning om de elektroniske hyldeforkanter for resten af kædens butikker i Danmark, skriver DetailWatch. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11