Netto giver plads til Fakta
Roskilde Byråd vedtog mandag aften en lokalplan, der åbner for etablering af en ny dagligvarebutik ved Roskildevej. Netto var først til mølle, men nu bliver det i stedet en Fakta.
Det har ellers længe været nævnt, at det var Netto, der var på vej til at etablere sig på grunden, men det er altså ikke tilfældet.
- Jeg ved godt, vores skilte er sat på i lokalplanen, og vi var inde at kigge på grunden, men kunne ikke blive enige med projektudvikleren, så vi arbejder med et helt andet projekt i Benløse, fortæller udviklingsdirektør Carsten Hadsbjerg fra Netto.