To lovovertrædelser koster Hillerød-firma klækkelig bøde
To lovovertrædelser har kostet et firma fra Hillerød en bøde på 100.000 kroner
Det var blandt andet beskyttelsesmasker af denne slags, som virksomheden ikke havde fået CE-mærket, da de solgte dem. Arkivfoto
To gange har en Hillerød-virksomhed overtrådt loven om produkter og markedsovervågning - og det har virksomheden nu fået en bøde på 100.000 kroner for.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Bøden har virksomheden helt konkret fået for at sælge en oplader, der ikke var EU-godkendt - og som ifølge Sikkerhedsstyrelsen kunne bryde i brand.
Dernæst solgte selvsamme virksomhed masker, der ikke var CE-mærket.
Virksomheden nægtede sig skylde i begge forseelser - men kunne godt erkende de faktiske forhold, skriver Sjællandske Nyheder.