23948sdkhjf

Dankortomsætningen tilbage på positivt spor

Dankortomsætningen i august 2012 er steget 4,8 procent i forhold til samme periode sidste år, viser nye tal fra Nets. Men danskerne køber fortsat lidt mindre ind ad gangen.
Nye tal for dankortomsætningen i august 2012 fra Nets viser en stigning i dankortomsætningen på moderate 1,2 milliarder kroner i løbende priser, set i forhold til august 2011.

- Med en aktuel inflation på ca. 2,3 procent, kan det konstateres, at væksten i dankortomsætningen i august på 4,8 procent klart overgik inflationen. Det hører dog med til billedet, at der år for år er en strukturel bevægelse i retning af stigende brug af betalingskort fremfor kontanter. Så for at dankortomsætningen skal indikere en reel mængdemæssig omsætningsfremgang, skal dankortomsætningen helst stige markant mere end inflationen, som det faktisk også har været tilfældet i maj, juni og august – men ikke i den sløje juli måned. Med august-tallene er dankortomsætningen tilbage på en positiv trend, uden at man dog på nogen måde endnu kan tale om udsigt til en såkaldt ketchup-effekt i privatforbruget, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Mange små transaktioner
I august 2012 steg antal transaktioner med hele 7 procent i forhold til året før - og landede på 83,7 millioner. Med en samlet dankortomsætning på 26,1 milliarder kroner betyder det et gennemsnitligt beløb pr. dankorttransaktion på 312 kroner. Dermed fortsættes de seneste års tendens til stadig lavere gennemsnitligt beløb pr. indkøb på dankortet.

Sidste år var det tilsvarende beløb i august 318 kroner og det viser ifølge Dansk Erhverv, at kontanter i stigende grad forsvinder ud af markedet og at dankortet også bruges til de mindre betalinger. Det fortæller samtidig, at krisebevidstheden stadig er høj, så vi danskere i gennemsnit køber lidt mindre ind ad gangen.

Kilde: Dansk Erhverv

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118