23948sdkhjf

Dobbelt-åbning hos Kiwi minipris

Torsdag d. 6. september åbner Kiwi minipris hele to nye discountbutikker i Danmark. Med åbningerne i Silkeborg og Viborg har Kiwi nu 83 butikker herhjemme.
Danmarks nye discountkæde, Kiwi minipris, åbner d. 6. september endnu to butikker i Danmark. Mens Viborg får sin første grønne discountbutik, åbner Kiwi sin anden butik i Silkeborg. Med de to butiksåbninger har Kiwi minipris føjet syv nye butikker til discountkæden allerede i 2012.

- Siden åbningen af de første Kiwi discountbutikker herhjemme i 2008 har vi fulgt en ambitiøs vækststrategi. Vi nærmere os hastigt butik nummer 100. Og selv om vi naturligvis gerne havde vokset endnu hurtigere, er vi tilfredse med udviklingen. Endnu mere glade er vi for den positive og gode modtagelse, kunderne giver os over alt, hvor vi åbner nye butikker, siger Bjarne Bak og tilføjer.

- Kiwi byder på en anderledes discountoplevelse, som passer godt til mange danske familier – ikke mindst vores familievenlige tilbud og åbningstider. Som discountkæde tilbyder vi naturligvis billige priser. Men Kiwi skiller sig særligt ud i markedet med vores store faste varesortiment og med vores målrettede satsning på økologi og frugt og grønt i topkvalitet.

I 2008 åbnede de første 50 Kiwi-butikker herhjemme, og med åbningen af de nye Kiwi-butikker i Viborg og Silkeborg er antallet af danske butikker nu 83. I Norge har Kiwi minipris’ moderselskab 535 butikker. Her har Kiwi de seneste 10 år udviklet sig til at blive Norges mest succesfulde koncept inden for discount og dagligvarehandel med 8.000 ansatte og en omsætning på 21,6 mia. NOK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078