23948sdkhjf

Dansk Supermarked lukker butikskæde

Efter flere års kamp med faldende indtjening og svigtende kundebesøg har Dansk Supermarked besluttet at lukke kæden Tøj & Sko. Flere af disse bliver i stedet til døgnNetto.
Lukningen af de 37 butikker over hele landet berører cirka 340 medarbejdere, men HR-direktør i Dansk Supermarked Finn Lund Andersen er optimistisk omkring muligheden for at omplacere medarbejderne til andre kæder under Dansk Supermarked.

- Vi er en stor virksomhed med 32.000 medarbejdere fordelt på 600 butikker i Danmark. I forvejen har vi i øjeblikket cirka 250 ledige stillinger, så jeg er helt sikker på, at vi kan finde løsninger for omplacering af en betydelig del af medarbejdere fra Tøj & Sko som må ønske det, siger han.

I følge kædechef Lars Simonsen har kæden gennem de seneste år oplevet et markant dyk i omsætningen.

- Selvom vi har kæmpet hårdt for at vende den udvikling, så har det bare ikke været nok. Vi er nået dertil, hvor vi må erkende, at det ikke længere er rentabelt at drive Tøj & Sko-butikkerne. Og på den baggrund forventer vi at lukke kæden, forklarer Lars Simonsen.

Lukningen åbner for flere døgnNetto butikker
10-15 af Tøj & Sko butikkerne vil blive omdannet til nye døgnNetto butikker, som koncernen har stor succes med som den moderne, lokale købmand der har åbent fra 8-24 hver dag. Her vil flere af de berørte Tøj & Sko medarbejdere få mulighed for ansættelse.

- Vi har nogle utroligt dedikerede medarbejdere i butikkerne, som har ydet en kæmpeindsats for at få vendt udviklingen, og jeg håber, at mange af dem har lyst til at kaste deres energi ind i nogle af vores andre kæder, siger Lars Simonsen.

Tøj & Sko kæden blev grundlagt i 1981 som et koncept, der skulle sikre billigt, kvalitetstøj til kvinder og børn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128