23948sdkhjf

Field's holder lukket i mindst en uge efter skyderi

Field's på Amager holder "som minimum" lukket frem til mandag 11. juli efter et skyderi i shoppingcenteret søndag aften, hvor tre personer blevet dræbt.

Det oplyser Field's på sin hjemmeside.

- Vores tanker er hos ofrene for denne forfærdelige hændelse og deres pårørende samt alle ansatte hos Field's og de mange kunder, der besøgte Field's i dag.

- Politiet er stadigvæk i gang med at efterforske denne meningsløse hændelse, og vi afventer deres instrukser, lyder det.

På Facebook skriver Field's, at centeret ikke åbner, før politiet giver grønt lys.

- Det samme gælder for parkeringsområdet, hvor alle parkeringsafgifter er suspenderet. Vi skriver ud på vores sociale medier, når det igen bliver muligt at få adgang til sin bil.

Da politi og redningsfolk rykkede ud til shoppingcenteret på Amager i København søndag aften, blev veje afspærret, og dele af metroen blev lukket.

Mandag morgen kører trafikken dog næsten normalt igen.

Det var søndag eftermiddag, at Københavns Politi modtog anmeldelser om skyderi i Field's. Kort efter at politiet ankom til Field's, anholdt det en 22-årig mand.

Tre personer - en ung kvinde, en ung mand og en mand i 40'erne - blev dræbt under skyderiet.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111