23948sdkhjf

Iværksætter-komet udvider med ny butik i København

Det er gået stærkt, siden den aalborgensiske sneaker-virksomhed Errant tidligere på året var en del af Løvens Hule.

I den ombæring kunne administrerende direktør Christian Fuglsang fortælle, at de havde mangedoblet deres salg efter deres medvirken i DR-programmet.

Siden da er det gået en smule ned i kadence, men der er stadig meget at se til, fortæller han nu til RetailNews.

- Det er klart, at det er gået lidt ned ad bakke, for det er næsten umuligt at opretholde det momentum, som vi fik fra Løvens Hule. Med det sagt er omsætningen stadig noget højere, end før vi var i tv. Så der er stadig travlt, og der er næsten så travlt, at vores produktion i Portugal ikke kan følge med. Men vi holder dem i ørerne, så der er produkter på hylderne, siger Christian Fuglsang.

Komplimenterer hinanden - konkurrerer ikke

Den fortsatte succes - både online og i Errants lille forretning midt i Aalborg - betyder, at de nu tør drømme endnu større. Derfor åbnede de 1. maj deres anden butik, og denne gang er placeringen i København.

Her skal de dele lokaler med Copenhagen Cartel og Messyweekend.

Og hvis de to navne ringer en klokke, så skyldes det, at de to også har serieinvestor Christian Arnstedt med ombord, ligesom Errant har.

På den måde er det en god løsning, at de tre kan arbejde sammen i butikken, som bliver betjent af medarbejdere, som vil betjene kunder til alle tre brands i butikken.

- Hvis det ikke var det rette match, så havde vi ikke gjort det, siger Christian Fuglsang, som peger på, at de tre har tilpas meget til fælles men at de ikke kommer til at konkurrere med hinanden, fordi de sælger helt forskellige varer.

- Det er godt, at vi kan komplimentere hinanden frem for at konkurrere mod hinanden, for det havde nok været noget andet, hvis vi skulle flytte ind med to andre sneakerbrands. Og så kan vi samarbejde om events, der forhåbentligt kan trække nogle kunder til, siger han og henviser til et event 5. maj, hvor de tre brands slog pjalterne sammen og fejrede Errants indflytning og de to andres et-års jubilæum i butikken, der ligger i Indre By.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141