23948sdkhjf

Kvickly og Super Brugsen går til angreb på discount

- Det er afgørende for os at gøre kunderne opmærksomme på, at vi er anderledes, at de kan forvente noget andet af os end af discountbutikker: At de får større udvalg af sunde og mindre klimabelastende varer, at de møder faguddannede medarbejdere og butikker, der er tilpasset kunderne lokalt. Med et sanseligt, levende og farverigt univers vil vi kort sagt skille os mere markant ud.

Sådan siger Rikke Bangild, der er senior marketingchef i Brugskæderne hos Coop.

Bag udtalelsen ligger, at Kvickly og Super Brugsen har lanceret et nyt "kommunikationsunivers", hvor de to kæder vil tydeliggøre over for især de yngre kunder, at kæderne kan mere end discountkæderne. I stedet vil de brande sig på sundhed, klima, kvalitet og lokal tilpasning.

Kampagnen lancerer samtidig kædernes nye fælles slogan "Lige til at spise", hvor løftet til kunderne er, at man gør det nemt at spise sundere og mere klimavenligt.

I samme ombæring vil de godt 300 Super Brugsen- og Kvickly-butikker blive omdannet.

Den omdannelse har kædedirektør i Kvickly, Torben Blom Andersen, tidligere fortalt om til RetailNews.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.151