23948sdkhjf

Lidl – lige så cool som Apple

En dansk analyse placerer Lidl på en ”SuperBrands” top-10-liste sammen med brands som Apple, H&M og Google. Resultatet bakkes op af en engelsk detailanalyse, der forleden kårede Lidl som superbrand nr. 1 inden 2015.
Apple er cool, men overraskende nok er discountkæden Lidl det også. Kæden er med på samme top ti liste over superbrands med navne som bl.a. Apple, H&M og Google.

Listen er sammensat af de mest trendsættende forbrugere i Danmark, de såkaldte ”Prosumers” – som udgør ca. 15 % af det samlede forbrugertal. Det ”prosumers” gør og mener i dag, kopierer de mere konservative forbrugere om 6-18 måneder.

Enkelt koncept er årsagen
Undersøgelsen er lavet af A&B Analyse, der har spurgt flere end 1000 kritiske og trendsættende forbrugere, som har været med til at sammensætte listen, hvor altså både Lidl og Apple er i toppen.

Hos Lidl siger administrerende direktør, Finn Tang, om placeringen på superbrands-listen:

- Vi er positivt overraskede over vores placering på listen. Men jeg tror, at vi ligesom Apple er lykkes med at gøre det enkelt og nemt for forbrugerne. Og det kvitterer forbrugerne så for ved at placere os blandt de fornemmeste brands.

Superbrand 2015 - internationalt
A&B’s undersøgelse bakkes op af en endnu nyere engelsk analyse, der netop er blevet offentliggjort på den engelske detailhjemmeside retailgazette.co.uk. Her vurderes Lidl til at blive det næste superbrand inden 2015.

Den engelske analyse peger på, at Lidl er det brand, der har størst vækstpotentiale. Årsagen er, ifølge analysen, dels at Lidl er lykkes med at bringe kvalitetsprodukter til lave priser ind i markedet, dels har været dygtige til at skabe dialog og opbygge relationer med kunderne gennem de sociale medier.

Også Lidl Danmark har succes med en nyligt lanceret facebook-side. Her har kæden i løbet af ganske kort tid fået knapt 15.000 fans, et tal der stiger dag for dag.
Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156