Kvickly hjælper unge videre fra ledighed
Kvickly i Stenløse er gået med i Route 25, et projekt, der skal hjælpe kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 29 år til at finde vej ind på arbejdsmarkedet.
Det er Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, der står bag Route 25, som er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Henrik Svendsen, der er varehuschef i Kvickly Stenløse, fortæller, at man er med i projektet både for at hjælpe de unge og for at finde kommende butikselever.