23948sdkhjf

Sportmaster i nyt omnichannel-samarbejde: - Det er helt essentielt

Danmarks ældste sportskæde, Sportmaster, forlænger samarbejdsaftalen med SaaS-virskomheden SameSystem forud for en dansk ekspansion, hvor man blandt andet vil åbne nye butikker. Den over 50 år gamle danske sportskæde blev i 2019 opkøbt af Sportmaster Ltd., der med 660 butikker og 26.000 ansatte på verdensplan er en af de største spillere inden for sports-, fritids og outdoor-udstyr.

Nu står den danske division overfor en
ekspansion, og på hovedkontoret har man vurderet, at SameSystem er den rette ledsager på rejsen.

- Vi har siden 2013 haft et rigtig godt samarbejde med SameSystem, der har dækket vores workforce management-behov, og vi har derfor valgt at forlænge aftalen, fortæller Louise Vedel, der er Head of Finance hos Sportmaster, om kontrakten, der foreløbig løber frem til og med 2024.

SameSystem har ifølge Louise Vedel mange forskellige værktøjer, som gør det nemmere for butikkerne og de administrative medarbejdere at arbejde endnu mere effektivt og præcist, og det er lige præcis det en kæde som Sportmaster har brug for.

- Vi har implementeret en del nye omni-løsninger i Sportmaster for at skabe en god kunderejse. Når en kunde lægger vejen forbi en af vores fysiske butikker, efter de har set et produkt online, som de ønsker at prøve, er det vigtigt, at vi står til rådighed med det samme, ellers mister kunden tålmodighed og vi kan ende med at give en dårlig oplevelse. Det er derfor helt essentielt, at vi kan vagtplanlægge således, at vi har det rette antal medarbejdere med de rette kompetencer på gulvet på det rette tidspunkt, lyder det fra Louise Vedel.

Hos Samesystem ser CEO Henrik Salicath et mønster i, at mange er interessede i deres løsninger i en tid, hvor omnichannel fylder meget.

- Vi oplever en stor efterspørgsel fra butikker som Sportmaster, hvor medarbejderne skal yde en specialiseret og god service for at sikre konverteringer.

Her til lands er Sportmaster en del af SameSystems portefølje af sport- og fritidsbutikker, der også tæller Intersport, Sportigan og Sport24.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078