23948sdkhjf

Milliondyr Rose Poultry-genopbygning

Det kommer angivelig til at koste over 100 mio. kr. at genopbygge det nedbrændte slagteri i Vinderup.
Den brand, som onsdag aften raserede Rose Poultrys slagteri i Vinderup, bliver en bekostelig affære.

Ifølge DR/Nyheder kommer det angiveligt til at koste 100-120 mio. kr. at genopbygge slagteriet, hvilket fortsat er ledelsens plan.

Dermed kan de 440 timelønnede også se frem til at vende tilbage til det job, de blev fyret fra i sidste uge.

- Vi håber at kunne starte ferskvarelinjen op igen allerede i uge 25. Planen er så, at alle skal genansættes. Men vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår det kommer til at ske, siger kommunikationschef Anne Gitte Elbron.

Straks efter branden hastede Rose Poultrys administrerende direktør fra Sverige, Thomas Olander, selv til Vinderup for at besigtige skaderne.

Rose Poultry oplevede i sommeren 2008 en brand på slagteriet i Skovsgaard, og det er ledelsens forhåbning, at man kan trække på erfaringer derfra og dermed være hurtigere oppe at køre igen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079