23948sdkhjf

Føtex skruer op for Køb & Hent

I sommeren 2021 lancerede Føtex deres Køb & Hent-koncept, hvor kunder kunne bestille varer online og hente dem i et såkaldt pickup-køleskab ved en butik.

Dengang blev det til fem lokationer, men den hidtidige succes betyder, at kæden nu tager skridtet videre og tilføjer otte nye køleskabe, så der fremover vil være i alt 13 af slagsen.

Det skriver Børsen.

Skridtet er i tråd med Bilkas planer om at åbne flere af deres såkaldte pickup-stationer, som de forventer at åbne fem af i år.

Konceptet er dog ikke helt det samme, idet der i Føtex' tilfælde kun er tale om køleskabe, der er i umiddelbar forlængelse af butikkerne, hvor de står udenfor, i modtsætning til hos Bilka, der har pickup-stationer på lokationer, hvor der ikke er en Bilka.

Føtex har gennem føtex.dk i forvejen hjemmelevering i hovedstadsområdet, og det vil de fortsætte med. Men pickup-køleskabene skal ses som et supplement, så man kan ramme flest mulige kunder, fortæller adm. direktør i Føtex, Anja Madsen.

- Nogle har det fint med hjemmelevering, mens andre har svært ved at være hjemme på leveringstidspunktet, så for dem kan det være nemmere med afhentning. Vi prøver at servicere begge kundemissioner. Det, vi helt klart har set, er, at mange familier køber en større kurv – samtidig med at kunderne var mere interesseret i en onlineløsning hvor de kunne køre forbi, uden at skulle ind og handle selv, siger hun til avisen.

Med Føtex' Køb & Hent-løsning er det medarbejderne i de pågældende butikker, der plukker varene, og kunderne kan hente mellem 10 og 18, men på længere sigt er det planen, at der også skal være mulighed for at hente varer udenfor åbningstiden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074