23948sdkhjf

Salling Group sløjfer webshop

Fra 1. februar har kunderne mødt et nyt syn, når de går ind på Wupti.com for at købe deres elektronik og hårde hvidevarer.

For i stedet bliver de viderestillet til Bilka.dk. Dermed bliver Wupti.com nedlagt, og i stedet vil Salling Group samle online-nonfoodsalget på færrest mulige portaler.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Salling Group har siden 2015 ejet Wupti.com, og i den periode er onlinesalget generelt steget. Det har så yderligere taget til under corona, og årsagen til sammenlægningen af Bilka.dk og Wupti.com skyldes da også, at man vil "dedikere et endnu større fokus på eksisterende omnichannel-kanaler i Salling Group."

Det skyldes blandt andet erfaringer med, at kunderne i høj grad foretrækker online-kanaler, som også har en fysisk forretning tilknyttet. Det kan man nu efterkomme.

- For at skabe de allerbedst onlinetilbud til vores kunder vil vi fremover prioritere anderledes. Vi ved, at de stærkeste omnichannel-tilbud på markedet foruden en onlinekanal også har en fysisk butik eller et varehus, siger Thor Jørgensen, der er ansvarlig for Salling Groups samlede onlineforretning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109