23948sdkhjf

Her er droppet Coop-topchefs nye job

Peter Høgsted blev i september 2020 udskiftet i toppen af Coop, da han røg ud til fordel for Kræn Østergård Nielsen.

Nu har han så fundet sin nye stilling. Peter Høgsted bliver kommerciel direktør for den hollandsk/new zealandske startup Imagr.

Imagr leverer automatiske checkout-løsninger til supermarkeder, blandt andet en indkøbsvogn, der selv registrerer de varer, der lægges i den, som på den måde sparer tid ved kassen.

Selv er 53-årige Peter Høgsted glad for den nye udfordring i karrieren.

- Jeg har altid være fascineret af forandringer, nye idéer og nye måder at arbejde på. I mine tidligere stillinger har jeg forsøgt at inspirere og lede til forandring mod det bedre - mod en bedre fremtid. Nu har jeg fået muligheden for at lære, for at være nysgerrig og for at være med til at transformere en industri. Imagrs tilgang til at automatisere checkout var, hvad der fik mig til at tilslutte mig virksomheden.

- Imagr giver retailere adgang til værdifulde indsigter og data på tværs af deres butikker, og denne information vil lade dem give deres kunder den bedst mulige kundeoplevelse, siger Peter Høgsted i en pressemeddelelse.

Før hans tid som CEO i Coop var Peter Høgsted blandt andet CEO i Kingfisher i Storbritannien og chef for flere regioner i Ikea.

Peter Høgsted tiltræder straks i sin nye rolle. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125