23948sdkhjf

Carlsberg nu i top-3 blandt verdens største bryggerier

For første gang i lang tid er Carlsberg rykket op som verdens tredjestørste bryggeri målt på salget i hektoliter.

Det skriver Finans med henvisning til den seneste opgørelse fra det tyske humle-handelshus BarthHaas, som kontrollerer næsten en tredjedel af verdensmarkedet for humle.

Listen er lavet med udgangspunkt i salget i 2020, hvor Carlsberg solgte 110 millioner hektoliter og dermed rykkede forbi China Resources Snow på listen over verdens 40 største bryggerier.

Listen toppes som sædvanligt suverænt af amerikanske AB InBev med en samlet 2020-volumen på 467 millioner hektoliter. Nummer to er  Heineken med et samlet salg på 222 millioner hektoliter.

Carlsbergs andel af verdensproduktionen af øl er opgjort til 6,1 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125