23948sdkhjf

Tidligere Coop-profil får karrieren tilbage på skinner

Efter over 10 år i Coop og 6 år i koncernledelsen tog Jens Visholm i juni afsked som koncerndirektør, efter der var uenighed mellem ham og adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.

- Siden min tiltrædelse som adm. direktør efteråret 2020 har vi løbende drøftet Jens' fremtid i Coop, og desværre har vi ikke kunnet finde en gensidigt tilfredsstillende permanent rolle til Jens i den nye organisation, hvorfor vi nu er blevet enige om at skilles, sagde adm. direktør Kræn Østergård Nielsen dengang.

Men nu har Jens Visholm fundet noget nyt at give sig til, og denne gang er det udenfor dagligvarehandlen.

Det er nemlig DSB, der i en pressemeddelelse kan fortælle, at Jens Visholm fra marts tiltræder som kommerciel direktør hos togselskabet.

Det fortæller han også selv på LinkedIn, hvor han skriver, at han for første gang i 15 år er "relativt uskyldig i supermarkedernes julepriser på flæskesteg og smør."

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125