23948sdkhjf

Her er årets bedste plantebaserede supermarked i Danmark

Hvert år udgiver Dansk Vegetarisk Forening en række priser til virksomheder, der gør det lettest muligt at leve på en plantebaseret kost.

Prisuddelingen omfatter en række priser på fødevareområdet, men der er også tre priser inden for dagligvarehandlen.

Her blev det i år Bilka, der kunne tage prisen som Danmarks bedste plantebaserede supermarked.

I samme ombæring kunne Salling Group-kollegaen Netto tage titlen som årets plantebaserede discountsupermarked, mens det også var Bilka, der kunne kåres i bedst-i-pris-kategorien.

Generelt større udvalg

Det er helt generelt blevet et større fokusområde for supermarkederne at have et stort udvalg af plantebaserede fødevarer. Det fortæller erhvervschef hos Dansk Vegetarisk Forening, Mie Nordly.

- Vi er meget glade for, at supermarkederne generelt har fået et bredere udvalg og billigere varer. Det hjælper både veganere og vegetarer såvel som alle andre, der gerne vil skære ned på kødet, med at vælge grønne alternativer. Vi ved, at det er vigtigt, at forbrugerne bliver inspirerede til at vælge grønt og klimavenligt, når de køber ind, så det er godt, at supermarkederne er med i udviklingen. Vi håber, at supermarkederne fortsat vil arbejde på at udvide sortimentet og gøre de grønne produkter mere tilgængelige for alle, siger Mie Nordly.

I lige netop den anledning vækker det også glæde hos Bilka, at de igen kan tage prisen.

- Vi er superglade for prisen, som er en dejlig anerkendelse af vores arbejde med plantebaserede fødevarer. Vores fokus på området er ikke nyt, og det gør derfor kun glæden større, at det er tredje gang, vi modtager prisen, siger Henrik Frost, der er Head of retail Fresh food i Bilka.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107