23948sdkhjf

Nyt butikskoncept bekæmper butiksdød

Når man som mindre iværksætter skal ud med sit brand, kan det være svært at finde fodfæste blandt de etablerede forhandlere.

Det er med den bagtanke, at folkene bag Censuum har besluttet sig for at etablere en platform. En platform der skal give plads til primært ansvarlige og bæredygtige onlinebrands.

Censuum åbnede først i Nørre Farigmagsgade i København, og i starten af december åbner de i Lyngby Storcenter.

Bekæmper butiksdød og bringer ansvarlighed

Tanken er helt grundlæggende, at disse mindre brands kan få et sted at præsentere deres varer fysisk, samtidigt med at de kan dele viden og erfaringer med ligesindede.

- Vi har nogle stærke online-brands i vores portefølje, som vi gerne vil tilbyde muligheden for at udvide deres fysiske tilstedeværelse ikke bare via vores lokation i København, men også gennem attraktive lokationer på tværs af hele landet, siger Dennis Hyldgaard Eriksen, CEO og medstifter af Censuum.

Gennem hele udviklingen af Censuum samt eksekveringen af åbningen af den første butik i Nørre Farimagsgade har strategien været at vækste små og mellemstore brands, bringe mere ansvarlighed ind i den danske detailhandel og ikke mindst bekæmpe butiksdøden og bidrage til mere liv i byens kvarterer.

- Vi vil gerne være en destination, man har lyst til at gå på opdagelse i, blive inspireret i, og hvor man shopper ansvarligt. Vi ser forbrugerne som fans, der skal serviceres med events, oplevelser og muligheden for at møde skaberne af de enkelte brands. Samtidigt vil vi også gerne bidrage til et lokalområde og give liv til det. Det er i princippet ligegyldigt, hvor vi ligger, for vi vil gerne være et sted, hvor folk tager bevidst hen for at besøge. Det skal være en oplevelse at handle her, siger CXO og medstifter, Dion Guldberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094