Der mangler elever i branchen: - Vi skal tale faget op
Af Det er næppe gået nogen næse forbi, at der i mange håndværksfag er en stor mangel på lærlinge i disse år.
Med en håndværksbranche, der har mere travlt end nogensinde før, er der simpelthen ikke nok unge mennesker, der vil stå i lære.
Men hvad så med detailhandlen? Oplever retailerne de samme problemer med vanskeligheder ved at rekruttere elever?
Det har vi spurgt Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, om.
Hvor stort er problemet?
Han fortæller, at det som udgangspunkt også er et billede, som man genkender hos Dansk Erhverv. Der er ifølge uddannelseschefen ingen solide data, der kan bekræfte det, men det er den oplevelse, han står med, når han snakker med folk i branchen.
- Det er lidt et blandet billede, men vi hører mere og mere fra virksomheder, der synes det er svært at få elever.
Det kan umiddelbart virke lidt spøjst, mener Claus Rosenkrands Olsen. For der er mange elever at tage af.
- Mange elever kommer fra gymnasiet i stedet for erhvervsskolernes grundforløb, så virksomhederne rekrutterer deres elever flere steder. Og vi ser også på nogle erhvervsskoler, at der er elever i praktikcentrene (hvor elever, der ikke har fået elevplads, går, red.), og det er måske lidt mærkeligt, når der er butikker, der mangler.
Hvorfor mangler butikkerne elever?
Når der nu er nok at tage af, hvorfor efterspørger butikkerne så stadig flere elever, kan man undre sig over. Ifølge Claus Rosenkrands Olsen er der flere forklaringer.
- Ét kan være det geografiske. Hvis en læreplads er på Fyn, og man er i Nordjylland, så kan det være et stort spring for et ungt menneske.
- Og så kan der være et element af, at virksomhederne simpelthen har svært ved at finde den rette elev. For det er det rigtige match, der sikrer det gode uddannelsesforløb, siger han.
Et andet problem går på, at der ikke nødvendigvis mangler folk, der starter på uddannelsen. Problemet er det enormt store frafald, forklarer Claus Rosenkrands Olsen.
- Det er fortsat op mod halvdelen, der falder fra. Ofte er det efter første grundforløb inden de skal i lære. Det er et meget stort tal, når vi har brug for flere.
Hvorfor mangler der unge på uddannelserne?
Et helt centralt problem i at få unge mennesker ind på uddannelser som for eksempel salgsassistent er, at det ikke nødvendigvis er velanset blandt de jævnaldrende, der gerne vil tage gymnasiet og en akademisk uddannelse, og derfor er der mange, der ikke starter eller som springer fra efter kort tid.
- Det har helt klart noget med prestige at gøre. Der er nogle strømninger i ungdomskulturen, hvor erhvervsuddannelser er udfordrede af et dårligt renommé. Det er et generelt billede for erhvervsuddannelserne, men vi ser det også i detailhandlen, siger Claus Rosenkrands Olsen.
- Noget andet er, hvad de unge møder inden de skal vælge uddannelse. Det praksisfaglige fylder for eksempel meget lidt i grundskolen, hvor undervisningen i høj grad peger mod gymnasiet. Det er en skam, for det erhvervsrettede og praksisfaglige har ganske meget at tilbyde eleverne i skolen.
Hvad kan man så gøre for at ændre på billedet?
Det kan måske lyde banalt, men Claus Rosenkrands Olsen er ikke i tvivl om, at det første skridt på vejen vil være at tale uddannelsen op.
Det skal blandt andet gøres ved at være bedre til at forklare, hvad uddannelsen byder på, og hvilke karrieremuligheder, der kan være senere hen.
- Vi skal sammen med virksomhederne være gode til at fortælle, at der er mange muligheder for at videreuddanne sig, specialisere sig eller gøre karriere med en erhvervsuddannelse. Mange tror, at erhvervsuddannelser er et endegyldigt valg, men der er mange muligheder for at bygge ovenpå og vælge et andet spor. Så at tro, at man lukker alle døre med en erhvervsuddannelse, er en vrangforestilling. Det er ikke en endestation, bare fordi man kan få et job lige med det samme bagefter.
Et andet ansvar ligger også hos gymnasierne, mener uddannelseschefen.
- I mange år har det været sådan, at man til studievejledning på gymnasiet kun blev vejledt til de videregående uddannelser. Det er nu ændret, så man også vejleder til erhvervsuddannelserne, og det er godt, at det bliver mere naturligt, at de videregående uddannelser ikke er den eneste vej. Mange studenter vælger jo allerede i dag en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, og der er brug for endnu flere, når så få unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, lyder det fra Claus Rosenkrands Olsen.