23948sdkhjf

Netto har fundet manden til Polen-satsning

Salling Group har efter flere måneder endeligt fundet manden, der skal stå i spidsen for Netto i Polen.

Valget er faldet på Hugo Mesquita, der kommer fra en stilling som økonomidirektør hos konkurrenten Biedronka.

Hidtil har det været Bilka-chefen Mark Nielsen, der midlertidigt har stået været adm. direktør i Netto Polen, efter man i maj afskedigede Janusz Stroka.

Hugo Mesquitas fineste opgave bliver at få Netto til at komme i mål med den store satsning, de iværksatte i fjor, da de opkøbte Tescos polske forretning med øje for at omdanne 300 butikker til Nettos koncept.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Netto Polen. På samme tid er jeg begejstret for den opgave, vi står med: at integrere 270 Tesco-butikker i kæden, mens vi skal arbejde intensivt på at styrke Nettos brand, siger Hugo Mesquita i en pressemeddelelse.

Ifølge international Netto-topchef, Michael Løve, er det godt at have fundet den rette mand til at føre omdannelsen af Tesco-butikkerne, der forventes at være færdig i første halvdel af 2022, ud i livet.

- Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at ansætte en ny adm. direktør, som til fulde forstår kunderne og discountmarkedet i Polen. Hugo har stor erfaring med at lede større udviklingsprojekter og levere resultater, og samtidig forstår han at have sine medarbejdere med hele vejen, siger han i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.612