23948sdkhjf

Ny rekord for salget af økologi

Salget af økologiske varer i den danske dagligvarehandel steg med 7 procent i 2011, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det økologiske salg i Danmark stiger fortsat.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af øko-varer steg med 7 procent sidste år. Den økologiske omsætning indenfor dagligvarehandlen er 5,5 mia., og den økologiske markedsandel er dermed oppe på 7,6 procent.

- Med undtagelse af grøntsager, hvor salgsværdien er stort set uændret, er det glædeligt, at salgsværdien steg indenfor alle de store hovedgrupper, som eksempelvis kolonial, mejeri og kødvarer, siger markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.

Salgsværdien af økologisk mælk, ost og æg i dagligvarehandlen steg med 10 procent fra 2010 til 2011. Den største stigning var for syrnede mælkeprodukter med 18 procent og ost med 14 procent. Med en omsætning på 1,9 mia. kroner udgør mælk, ost og æg den største enkeltgruppe af økologiske fødevarer.

Kantinerne har også øko-vækst
Samtidig med, at salget af økovarer stiger i dagligvarehandlen, fylder økologien også mere og mere i de danske kantiner. På bare et år er de økologiske varer i kantiner og offentlige køkkener vokset med 46 procent.

Det samlede økologiske salg til danske storkøkkener steg til 743 millioner kroner fra 2010 til 2011, viser en analyse fra Økologisk Landsforening.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081