23948sdkhjf

Løvens Hule-webshop vil satse på mere private label

Den danske online farvehandler Decofarver.dk har haft et stærkt år. Det skyldes som med mange andre webshops den pandemi, der har fået de fysiske butikker til at holde lukket store dele af året.

Derudover var de med i Løvens Hule, og man kan nok heller ikke negligere betydningen af den eksponering, som det gav.

De endte med at mere end at fordoble resultatet efter skat fra godt en halv million til 1,2 mio. kr. Ligeledes var der fremgang på bruttofortjenesten, hvor de gik fra 2,5 mio. kr. i 2019 til 4,4 mio. kr. i 2020.

Kvalitet behøver ikke være dyrt

Men nu vil de ride videre på bølgen og fortsætte væksten.

For hvor strategien hidtil har været, at Decofarver har solgt kvalitetsmaling til rimelige priser, så skal det ikke længere kun være andre producenters maling, de sælger.

De lancerer derfor deres eget private label-brand, DecoHOME.

Baggrunden er ifølge medstifter Jesper Laursen, at de vil presse priserne yderligere nedad.

- Vi vil gerne vise, at kvalitetsmaling ikke behøver koste en formue. I princippet kunne DecoHOME koste noget mere, men det er ikke vores stil. Vi er gode købmænd og tror på, at kunderne nok skal blive så glade for kvaliteten, at vi kan sælge nok af den, siger han.

En anden problematik ved maling i den billigere ende kan i nogle tilfælde være, at man ikke har så mange farvekombinationer at vælge mellem. Men det skal kunderne heller ikke frygte ved Decofarvers private label. Decofarver kan nemlig blande den i alle farver og der er ligeledes både mat og højglansmaling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078