23948sdkhjf

Spar og Min Købmand støtter op om kommunalvalg

En række Spar- og Min Købmand-butikker har takket ja til at være med til at facilitere den politiske debat, når kommunalvalget løber af stablen til efteråret.

Mere præcist betyder det, at butikkerne vil invitere til debatter og fællesspisninger i ugerne op til valget 16. november.

Arrangementerne skal tage udgangspunkt i, at de mindre købmænd ofte har stor betydning for lokalsamfundene, hvorfor er de er oplagte til at danne ramme om en debat om og med de aktuelle emner og de politikere, der er på valg.

Hos Dagrofas kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-køb, Esben Keller, er der glæde over det nye tiltag.

Han peger på, at når den lokale købmand ofte er den eneste tilbageværende butik i et område, så er der tendens til, at butikken ses som mere en blot en dagligvareforretning men også et lokalt samlingspunkt.

- Vi er meget bevidste om, at vores lokale købmænd i forvejen spiller en helt afgørende rolle som det lokale samlingssted i de dele af landet, hvor der er lidt længere mellem husene. Den samfundsrolle vil vi gerne tage på os og videreudvikle. Derfor glæder vi os til at samle kunder og lokale borgere til debat og fællesspisning, siger Esben Keller i en pressemeddelelse.

Det er Min Købmand Vils i Morsø Kommune, Spar Bækmarksbro i Lemvig Kommune, Spar Agerskov i Tønder Kommune, Spar Tikøb i Helsingør Kommune og Min Købmand Nyrup i Odsherred Kommune, som arrangerer de fem demokratiarrangementer forud for kommunalvalget til november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098