23948sdkhjf

Brødres møbelsucces syvdobler resultatet og fordobler pladsen

Den voksende onlineforretning Nimara skal snart til at pakke flyttekasserne for fjerde gang. Pladsen i Marslev på Fyn er nemlig blevet for trang, så i starten af 2022 skifter virksomheden de nuværende 4.000 kvm ud med 8.000 nybyggede kvm i Tietgenbyen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Brødrene Mathias og Rasmus Nielsen startede i 2011 deres første onlineforretning, hvor de solgte slips og butterflies, men i 2015 besluttede de sig for at bestille en container med stole. Det blev startskuddet til Nimara – en online møbelforretning der især fokuserer på at være billigst, og som under corona havde kronede dage.

– Vi har været heldige i forhold til corona. Vi er kun online, og der er mange fysiske butikker, som har været lukket helt ned. Så det har bare givet et ekstra boost, siger Mathias Nielsen til Fyens Stiftstidende.

Hans vurdering understøttes af Nimaras 2020-regnskab, der blev offentliggjort i juni. Her blev virksomhedens resultat før skat næsten ottedoblet fra 804.000 kr. i 2019 til 6,2 mio. kr. i 2020, mens bruttofortjenesten voksede fra 3,8 til 9,6 mio. kr. Også egenkapitalen blev markant forbedret og lød ved årets udgang på 7,8 mio. kr. sammenlignet med 3,0 mio. året forinden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112