23948sdkhjf

Mærkning af fødevarer: Sådan gør man

Mærkning af fødevarer har fået sit eget såkaldte event, arrangeret af Varefakta.

Varedeklarationseksperten med adresse i Glostrup holder hver fjerde tirsdag i hver måned et arrangement, som sætter fokus på, hvad der sker på mærkningsområdet.

- Vi byder på kaffe og croissanter, og Varefaktas mærkningseksperter vil hver måned bidrage med ny viden og flere perspektiver på aktuelle emner inden for alt fra mærkning af kosttilskud og dyrefoder til anprisninger, stikprøvekontrol og oprindelsesmærkning, konstaterer Varefakta i en pressemeddelelse.

Arrangementet henvender sig primært til detailbranchen og ansatte med ansvar for mærkning og markedsføring af forbrugerprodukter – eksempelvis producenter, leverandører og marketingfolk.

I august handlede Croissant Talk om ”18 anprisninger, der ikke går an” og på det næste arrangement, der foregår 28. september, er der fokus på kosttilskud og brugen af influencers på de sociale medier.

Derefter følger i oktober, november og december disse Croissant Talks:

26. oktober: Hvornår og hvordan skal fødevarer mærkes med oprindelse?
23. november: Her er reglerne, når du sælger fødevarer online.
14. december: Cirkulær økonomi: Forstå de nye mærker vedrørende affald og genbrug.

Det er gratis at deltage i arrangementerne, der hver varer halvanden time.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078