23948sdkhjf

Hummel opkøber børnetøjsbrand

Den danske sports- og modetøjsgigant Hummel køber fra årsskiftet børnetøjsfirmaet Sometime Soon.

Det kommer som led i et forstærket fokus på børnetøj, hvor Hummel i forvejen har deres eget Hummel Kids.

Sometime Soon er etableret i 2015 og sælger tøj til drenge i alderen 0-14 år, og kommer altså nu på Christian Stadils hænder.

Det skriver Finans, der ikke har kunnet få oplyst en salgspris på virksomheden.

Det har ellers ikke gået godt for Sometime Soon de seneste år. I regnskabsåret 2019/2020 havde de et underskud på bundlinjen på 1,8 mio. kr. og en negativ egenkapital på 3,5 mio. kr.

På trods af det ser Hummel et potentiale i Sometime Soon og håber, at de kan få det endnu bredere ud.

- Vi har med de seneste opkøb af Newline og Halo vist, at vi er i stand til at vækste brands igennem vores platform og samtidig styrke deres brand position i markedet. Det samme vil vi gøre med Sometime Soon, hvor vi ser et stort potentiale og ikke mindst synergi med vores øvrige forretning, siger adm. direktør hos Hummel, Allan Vad Nielsen til Finans.

Den ene af de to stiftere af Sometime Soon, Cathrine Høilund, kommer til at fortsætte i virksomheden som creative lead.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094