23948sdkhjf

Nyt Rema 1000-initiativ skal mindske madspild

Tydeligere skiltning skal guide forbrugerne til de varer, som er ved at nå sidste holdbarhedsdato i Rema 1000-butikkerne.
Rema 1000 iværksætter nu et nyt initiativ, som skal mindske madspildet i kædens butikker.

Med start fra denne uge vil Rema 1000 således indføre skiltning, som viser, hvor forbrugerne kan finde de varer, som er ved at nærme sig sidste holdbarhedsdato.

- Vi vil sætte fokus på problemet med datovarer og vende det til noget positivt ved at indføre tydeligere skiltning på hylderne og karakteristiske mærkater på varerne. Vores købmand forsøger i forvejen at sælge datovarer til stærkt nedsatte priser og sætte gule mærkater på, men nu vil vi systematisere salget på en måde, der hjælper forbrugerne og samtidig bidrager til at reducere madspildet, forklarer Anders Rene Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000.

Landsdækkende kampagne på vej
Systemet, der er inspireret af en lignende ordning i en af verdens største supermarkedskæder, Tesco, følger dermed op på de seneste års initiativer i kampen mod madspil fra Rema 1000.

Tilbage i 2008 droppede kæden mængderabatter for at undgå madspild. Og i efteråret 2011 indførte kæden vægtafregning på udvalgte grøntsager i en prøveperiode, som er berammet til at fortsætte i 2012.

Det seneste initiativ vækker glæde hos både forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad samt Landbrug & Fødevarer, som i 2006 var blandt de første til at sætte fokus på madspild herhjemme.

Sammen med Forbrugerrådet iværksætter de to en landsdækkende kampagne mod madspild senere på året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111