23948sdkhjf

Helse-virksomhed sælger sundhedsskadelige kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere om at købe kosttilskud fra virksomheden Best Forever.

Mere præcist er der tale om kosttilskuddene Forever Ginkgo Plus, Forever Multi-Maca og Forever Garcinia Plus, da de indeholder ulovilige stoffer.

Stofferne er ifølge Fødevarestyrelsen sundhedsskadelige og kan give skader på leveren.

Ikke desto mindre figurerer de tre førnævnte produkter i skrivende stund stadig på Best Forevers hjemmeside.

Ikke nok med det, så har Best Forever modtaget flere politianmeldelser, hvilket resulterede i, at de i juli i fjor blev frataget retten til at sælge fødevarer, herunder kosttilskud.

Men det gør de altså stadig, herunder de tre sundhedsskadelige produkter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Best Forevers direktør og indehaver, Samir Ali Dieb, men til Ritzau udtaler han:

- Fødevarestyrelsen vil ødelægge min forretning, og det har de prøvet på i flere år.

- Jeg har solgt produkterne i årevis og har aldrig fået en klage fra en eneste kunde. Jeg ved ikke, hvorfor Fødevarestyrelsen er efter mig, siger han.

RetailNews forsøger fortsat at få en kommentar Samir Ali Dieb.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078