23948sdkhjf

Ølafgift rammer ikke specialøl

Salget af de almindelige øl er faldet som følge af ølafgiften hos Thisted Bryghus og bryggeriet Hancock, som til gengæld oplever en stigning i salget af specialøl.
Højtider som den netop overståede påske er med til at redde omsætningen for de mindre bryggerier som Thisted Bryghus og bryggeriet Hancock fra Skive.

Det skriver P4 Midt & Vest, som kan rapportere om en stigende omsætning begge steder trods et fald i salget af almindelige øl.

Stigningen skyldes nemlig, at salget af specialøl som eksempelvis påskebryggen går op.

- Vi er kommet bredt ind i Danmark med vores specialøl, og det smitter også af på vores påskesalg her i 2012. Jeg tror, at der er mange forbrugere i dag, der nyder øl på samme måde som vin. Man hygger sig med det og laver ølsmagninger ude i de små hjem, siger Aage Svenningsen, salgs- og marketingchef for Thisted Bryghus, til P4.

I forhold til sidste år har Thisted Bryghus solgt 8-10 % mere i årets påskedage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096