23948sdkhjf

Conveniencekæde åbner ubemandet butik i Faxe

En lokal Nærkøb på Sydsjælland åbner sin butik nr. 2 i Faxe – denne gang uden brug af ekstra personale. Det bliver den første butik af sin art og etableres i forbindelse med, at der bygges et nyt vaskeanlæg og tankstation lige udenfor Faxe.

Butikken byder på 300-400 forskellige varer, afhængig af behov og beliggenhed. Den ubemandede butik i Faxe vil primært tilbyde de mest basale varer, man lige står og mangler lige fra mælk og pålæg til slik, is, kage og øl og vand. Butikken vil blive fyldt med nye friske varer hver dag.

Butikskonceptet er udviklet og bygges af Retail360.dk, der har specialiseret sig i konceptudvikling til detailbranchen. Det er en del af virksomhedens udbud af box-løsninger, hvor konceptet produceres i moduler og leveres 95 pct. færdigmonteret på stedet.

Ikke et nyt koncept

I en fælles pressemeddelelse fra Nærkøb og Retail360.dk fremhæver de den nye, ubemandede butik som en løsning i landsbyer uden dagligvarebutik, sommerhusområder og på campingpladser. 

Konceptet med ubemandede butikker i containterstørrelse er nyt i Danmark, men har eksisteret i Kina og USA et stykke tid.

F5 Future Store lancerede sin første butik i Kina i 2014. Amazon Go åbnede sit første ubemandede supermarked med mere end 5.000 varer i februar 2020. Sverige har siden 2016 haft de små kioskbutikker uden personale. Og senest har 7-Eleven herhjemme oplyst, at man begynder at teste selvbetjente butikker i København senere på året

Den nye Nærkøb-butik og Go'on-tankanlægget forventes at stå klar først på efteråret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078